Nßtt˙rufar og dřralÝf

Tr÷llaskagi er skapa­ur af tveimur h÷fu­smi­um ■essa lands, jar­eldum og j÷klum. Tali­ er a­ jar­l÷gin ß landsvŠ­i Fjallabygg­ar, blßgrřtissvŠ­inu, hafi runni­ fyrir m÷rgum milljˇnum ßra. BlßgrřtissvŠ­in hÚr nor­anlands og ß Vestfj÷r­um er me­ elstu hlutum ═slands.

┴ nokkrum endurteknum Ýsaldarskei­um hafa skri­j÷klar sorfi­ til fj÷llin og skafi­ ni­ur skßlar og dali. Frß ■vÝ a­ sÝ­asta j÷kulskei­i lauk fyrir 10 ■˙sund ßrum hafa ve­run og sjßvarrof bŠtt um betur til a­ mˇta ■a­ landslag sem vi­ ■ekkjum n˙.

Margt bendir til ■ess a­ ve­rßttan hafi veri­ mj÷g breytileg ß ■essum slˇ­um ß ■eim ˇralanga tÝma sem menn mŠla Ý s÷gu jar­arinnar. Leifar af steinrunnu rau­vi­artrÚ sem fundist hefur Ý einu af fj÷llum Siglufjar­ar segja okkur a­ ■egar ■a­ trÚ ˇx hafi loftslag veri­ hÚr svipa­ og n˙ er sunnarlega Ý N-AmerÝku og Su­ur Evrˇpu.

Eitt af ■vÝ sem einkennir Fjallabygg­ er miki­ fuglalÝf allt ßri­ um kring. Um 2000 fuglar af 16-18 tegundum eru taldir a­ jafna­i Ý Siglufir­i Ý jˇlatalningu Nßtt˙rufrŠ­istofnunar. Enn fleiri tegundir teljast til varpfugla svŠ­isins og fer ■eim sÝfj÷lgandi sem reyna varp hvort sem ■Šr festa sig Ý sessi sem fastir varpfuglar e­a ekki.

Fj÷lbreytilegasta fuglalÝfi­ Ý Siglufir­i er Ý kringum Leirurnar svo nefndu, flŠ­isanda innst Ý fir­inum. Ůar hefur frß ■vÝ um 1980 or­i­ til allstˇrt krÝu- og Š­arvarp, beggjamegin fjar­ar. Ătla mß a­ 1980 hafi 50 krÝur og 20-30 Š­arfuglar verpt ß svŠ­inu. ┴ri­ 1997 voru varpfuglarnir margfalt fleiri e­a ß.a.g. 500 krÝup÷r og 750 Š­arp÷r.

┴­ur fyrr var umtalsvert krÝuvarp ß ┌lfsd÷lum, Ý HÚ­insfir­i og ß Siglunesi, en ß ÷llum ■essum st÷­um lag­ist varp ni­ur a­ mestu er fˇlki­ flutti burtu. Greinilegt var hve ■essum fugli fj÷lga­i inni Ý fir­inum eftir a­ Siglunes fˇr Ý ey­i.

Skrß yfir fugla sem verpa ß Siglufir­i

Ëlafsfjar­arvatn

Ëlafsfjar­arvatn er sÚrstakt fyrir margra hluta sakir. Ůa­ er lagskipt me­ fersku og s÷ltu vatni og sums sta­ar eru hlř vatnsl÷g og er ß nßtt˙ruminjaskrß vegna ■essara eiginleika. Vatni­ er um 2,5 ferkÝlˇmetrar a­ stŠr­; um 3 km ß lengd og um 1 km ß breidd ■ar sem ■a­ er brei­ast. Allbreitt rif, sand- og malarkambur, ca 250 m breitt skilur vatni­ frß sjˇnum og rennur ˇs ˙r ■vÝ til sjßvar. Ëlafsfjar­arkaupsta­ur stendur a­ hluta til ß ■essu rifi. Ekki er tali­ ˇlÝklegt a­ vatni­ hafi ß­ur fyrr veri­ alveg opi­ til sjßvar en lokast svo af smßm saman.

Vatni­ er frekar grunnt, mesta dřpi er um 10 - 11 metrar. Ëlafsfjar­arvatn eykur vi­ hina sÚrkennilegu og stˇrbrotnu fegur­ bygg­arinnar, og var fyrr ß ßrum og ÷ldum mikil vi­bˇt vi­ matarfor­ab˙r Ëlafsfir­inga og bjarga­i ßrei­anlega m÷rgum frß hungri. Silungsvei­i er me­ ßgŠtum Ý vatninu og sjˇfiskar svo sem ■orskur, ufsi, koli, sÝld og fleiri tegundir hafa vei­st ■ar ÷ldum saman.
Vegna ■essa var Ëlafsfjar­arvatn umtala­ mj÷g og svo vÝ­a barst frŠg­ ■ess a­ ßri­ 1891 sendu Frakkar herskip til Ëlafsfjar­ar me­ hˇp franskra vÝsindamanna sem ranns÷ku­u vatni­ og var skrifa­ um ni­urst÷­urnar Ý virt franskt vÝsindarit.

Geti­ er um maurungsvei­i Ý vatninu og ■a­ tali­ til hlunninda, en maurungur var sß ■orskur nefndur sem veiddist Ý vatninu. Ůß er geti­ um sÝldarg÷ngur miklar ß stundum. Frekar hefur dregi­ ˙r vei­i sjˇfiska hin sÝ­ari ßr. BŠndur hafa netalagnir Ý vatninu ß sumrin og vei­ist oft nokku­ vel.

Ůa­ getur veri­ mj÷g gaman a­ renna fyrir silung a­ sumarlagi Ý gˇ­u ve­ri hvort sem er af vatnsbakkanum e­a af bßti ˙ti ß vatni. Seglbretta- og bßtasiglingar ß vatninu hafa veri­ stunda­ar enda kj÷ra­stŠ­ur oftast nŠr. Umfer­ mˇtorbßta er ■ˇ ekki leyf­.

Miki­ fuglalÝf er Ý Ëlafsfir­i og vi­ Ëlafsfjar­arvatn. HÚr mß sjß lista yfir sta­arfugla.

┴ vetrum leggur vatni­ og hafa menn l÷ngum veitt Ý gegn um vakir. Ëlafsfjar­arvatn ■ykir mj÷g skemmtilegt vatn til dorgvei­i ■ar sem nokku­ vel vei­ist og lÝka vegna fj÷lbreytni fisktegunda.

Ůß hefur skautafˇlk nota­ vatni­ Ý fallegu vetrarve­ri sÚr til skemmtunar.

á

á

á





Takk fyrir!

┴bending ■Ýn er mˇttekin