SÝldartÝminn

┴ri­ 1903 ur­u mikil tÝmamˇt ß Siglufir­i er Nor­menn hˇfu stˇrfelldar sÝldvei­ar vi­ Nor­urland og ger­u Siglufj÷r­ a­ mi­st÷­ sÝldar˙tvegsins. Me­ sÝldvei­unum og nřrri tŠkni til botnfiskvei­a, togara˙tger­inni ur­u stˇrstÝgari framfarir en nokkurn tÝma Ý s÷gu ═slands. Ůjˇ­in steig ˙t ˙r aldal÷ngu myrkri og fßtŠkt til nřs tÝma me­ rafljˇsum og tŠkniframf÷rum ß ÷llum svi­um.

Strax ß fyrsta ßri Nor­manna hÚr fÚkk alm˙gafˇlk, sem hjß ■eim vann, greidda peninga Ý vinnulaun Ý fyrsta sinn. ١tt "sjßlfskipa­ir eigendur" vinnuhj˙anna, kaupmenn og bŠndur reyndu a­ hindra a­ nřir si­ir vŠru upp teknir ■ß voru fyrstu sporin stigin til aukins frelsis og framfara. Nor­menn reistu fj÷lda stˇrhřsa til atvinnurekstrar og fÚlagsstarfa ■.ß.m. Norska sjˇmannaheimili­ sem einnig var fyrsta sj˙krah˙si­ ß sta­num.

Siglufj÷r­ur ÷­la­ist kaupsta­arrÚttindi me­ konungsbrÚfi 1918. ┴ri­ 1913 haf­i nřtt steinsteypt skˇlah˙s veri­ vÝgt og fallorka vatnsins ˙r Hvanneyrarskßl lřsti upp hÝbřli ■orpsb˙a Ý fyrsta sinn ■a­ sama ßr. ┴ nŠstu ßratugum ˇx sta­urinn hra­ar en nokkur annar bŠr landsins. Ůar sem Ý aldarbyrjun ÷rla­i vart ß ■orpsmynd var fj÷rutÝu ßrum sÝ­ar 5. mesti ■Úttbřlissta­ur landsins. ┴ri­ 1950 var Ýb˙afj÷ldinn Ý hßmarki e­a um 3100 manns sem haf­i hÚr skrß­a b˙setu.

┴ ■essu skei­i var Siglufj÷r­ur einhver mikilvŠgasta h÷fn landsins og nokkrum sinnum fˇr sÝldar˙tflutningur frß Siglufir­i yfir 20% af ßrlegum ˙tflutningi landsmanna. ═ ■essum "Klondyke Atlantshafsins" rÝkti hin sanna gullgrafarastemning sÝldarŠvintřrisins. HÚr voru a­ jafna­i starfrŠktar 20-25 s÷ltunarst÷­var og 3-5 brŠ­sluverksmi­jur. SÝldarspek˙lantar komu og fˇru, řmist vellau­ugir e­a blßsnau­ir og verkafˇlk Ý tug■˙sundatali sˇtti hinga­ atvinnu Ý gegnum tÝ­ina. ═ brŠlum lßgu hÚr hundru­ sÝldarskipa af m÷rgu ■jˇ­erni. Fˇlksmerg­in Ý bŠnum var stundum eins og ß strŠtum stˇrborga og ˇvÝ­a var mannlÝfi­ litrÝkara e­a fj÷rugra.

En svipull er sjßvarafli. Hvert sÝldarleysissumari­ rak anna­ lengst af ß 6. ßratugnum og ■ß fˇr Ýb˙unum a­ fŠkka. ١tt vel rofa­i til Ý vei­um um og eftir 1960, ■ß var skammt a­ bÝ­a ■ess a­ ßfalli­ dundi yfir Siglufj÷r­. Sumari­ 1964 var sÝ­asta sÝldarsumari­ ß Nor­urlandsmi­um og 1968 var sÝldarŠvintřrinu endanlega loki­. SÝldin var ofveidd!

┴ri­ 1994 var opna­ ß Siglufir­i safn til minningar um ■ennan stˇrkostlega tÝma Ý s÷gunni. SÝldarminjasafni­ er landssafn um s÷gu sÝldar˙tvegsins ß ═slandi.

Bendum einnig ß sÝ­u sem hefur a­ geyma upplřsingar brŠ­slu ß sÝld (og karfa) og vinnslu ß mj÷li og lřsi:
Mj÷l & Lřsis-Saga: http://157.157.96.74/gamli/Sild/index.htm





Takk fyrir!

┴bending ■Ýn er mˇttekin