Landnßms÷ld

Saga mannsins er mj÷g stutt ß ═slandi. Ůa­ var ekki fyrr en um 870 e. Kr. a­ norrŠnir menn, vÝkingar frß SkandinavÝu og Ýrskir menn hˇfu b˙setu ß ═slandi. Telja mß lÝklegt a­ nßlŠgt 900 hafi Siglufj÷r­ur veri­ numinn.

Vegna ˇfri­ar og landleysis Ý Noregi yfirgaf Ůormˇ­ur rammi Haraldsson heimili sitt Ý Noregi. Hann sigldi yfir hafi­ me­ fˇlki sÝnu, f÷ggum og fÚna­i, fann ˇbygg­an fj÷r­ fyrir mi­ju Nor­urlandi og leist svo vel ß sig a­ hann settist ■ar a­. Hann reisti b˙ sitt ß Siglunesi, sem er vi­ mynni Siglufjar­ar. Landnßm Ůormˇ­s ramma nß­i yfir Siglufj÷r­ og HÚ­insfj÷r­.

═ Landnßmu er geti­ ˇfri­ar sem Ůormˇ­ur rammi ßtti vi­ nßgranna sinn Ëlaf bekk Ý Ëlafsfir­i. Ůeir deildu um eignarhald ß litlu dalverpi, Hvannd÷lum austan HÚ­insfjar­ar. ┌lfsdali vestan Siglufjar­ar nam ┌lfur vÝkingur.

Ůjˇ­veldis÷ldin

Hi­ nřja ■jˇ­rÝki ═slendinga var fest formlega Ý sessi vi­ stofnun Al■ingis ß Ůingv÷llum ßri­ 930. Ůa­ var fyrsta ■jˇ­■ing sem vita­ er um. Ăttstˇrir og vinsŠlir hÚra­sh÷f­ingjar fˇru me­ umbo­ ■egna sinna ß Al■ingi, settu landinu l÷g og dŠmdu Ý mßlum. Fyrstu 100 ßr ■jˇ­veldisaldar var hin eiginlega s÷gu÷ld, ■egar ═slendingas÷gurnar ger­ust. ŮŠr greina a­allega frß valdabarßttu og vÝgaferlum en minna fer fyrir hversdagslegum hßttum landsmanna.

┴ri­ 1000 var hei­inn dˇmur lag­ur af er kristin tr˙ var l÷gleidd ß A■ingi. Me­ ■vÝ var komi­ ß tengingu vi­ hina evrˇpsku kirkju sem ßtti eftir a­ mˇta svo mj÷g ■rˇun Ýslenska ■jˇ­fÚlagsins nŠstu 1000 ßrin.

Ůjˇ­veldis÷ld lauk ßri­ 1262 ■egar ═slendingar afs÷lu­u sjßlfstŠ­i sÝnu og ger­ust ■egnar Noregskonungs. Innbyr­is deilur og brŠ­ravÝg voru a­alßstŠ­ur ■ess a­ vi­ lutum hinum voldugu Nor­m÷nnum. Me­ ■jˇ­veldis÷ldinni lauk ■vÝ skei­i sem margir telja eitt hi­ glŠsilegasta Ý s÷gu okkar. "Ůß ri­u hetjur um hÚru­", landsmenn stundu­u frjßlsa verslun, og "smj÷r draup af hverju strßi" Ý ■essu gnŠgtarÝka landi.

Mi­aldir
١tt frelsi­ vŠri glata­ rÝkti enn blˇmaskei­ a­ m÷rgu leyti. Sagnaritunin hÚlt ßfram og verslun stundu­ af kappi vi­ Nor­menn. A­al˙tflutningsvara okkar var skrei­.

Kaflaskil ur­u enn Ý s÷gunni ßri­ 1380 ■egar Danir nß­u v÷ldum ß ═slandi um lei­ og ■eir l÷g­u undir sig Noreg. Um 1400 h÷f­u Englendingar mikil ßhrif Ý verslun vi­ ═slendinga ßn ■ess a­ hin nřja herra■jˇ­ gŠti r÷nd vi­ reist. SÝ­ar e­a um 1500 h÷f­u Ůjˇ­verjar nß­ gˇ­ri fˇtfestu Ý verslun ß ═slandsstr÷nd sem ekki var hnekkt fyrr en me­ l÷gum um einokun Dana Ý ═slandsversluninni ßri­ 1602. Ůß mß segja a­ hefjist hinn mesti ni­urlŠgingartÝmi Ý s÷gu okkar.

═ hart nŠr tvŠr aldir bjˇ ■jˇ­in vi­ hi­ versta ˇfrelsi og fßtŠkt, og yfir landi­ gengu řmist drepsˇttir e­a har­indi Ý nßtt˙runnar rÝki. HafÝs lag­ist a­ landi me­ fimbulkuldum og ˙r hyldj˙pum jar­ar vall glˇandi hraun og eitra­ loft. Nokkru ß­ur e­a 1550 h÷f­u landsmenn veri­ neyddir til a­ leggja af ka■ˇlskan si­ og taka upp l˙therska tr˙arsi­i og ■a­ var ■jˇ­inni miki­ ßfall a­ sjß af merkum menningarver­mŠtum og helgidˇmum sem fjarlŠg­ir voru ˙r kirkjunum.





Takk fyrir!

┴bending ■Ýn er mˇttekin