Atvinna Ý Ëlafsfir­i

Atvinnusaga Ëlafsfjar­ar er hin sÝ­ari ßr nßtengd sjˇnum og hefur svo eflaust veri­ frß landnßmi ■ˇtt Ý ÷­ruvÝsi formi hafi veri­. Landb˙na­ur var ■ˇ frß landnßmi a­alatvinnugrein sta­arins fram ß ■essa ÷ld eins og annarra sta­a landsins, en sjˇsˇkn hefur ■ˇ ˇvÝ­a veri­ eins mikilvŠg og ß Ëlafsfir­i.

┌tger­:
Hausti­ 1904 kom fyrsti vÚlbßturinn til Ëlafsfjar­ar, HŠringur EA 186. ┴ri sÝ­ar kom svo Ëlafur bekkur , og fleiri fylgdu Ý kj÷lfari­. Ëlafsfir­ingar voru, ßsamt HrÝseyingum brautry­jendur Ý vÚlbßta˙tger­ ß Nor­urlandi. Til marks um sterka st÷­u sjˇsˇknar frß Ëlafsfir­i ■ß ßttu Ëlafsfir­ingar ßri­ 1907 14 vÚlbßta auk fj÷lda ßrabßta. Bßtarnir stŠkku­u sÝfellt og krafan um umbŠtur Ý hafnarger­ ˇx a­ sama skapi.
TÝmabili­ 1926-1930 er a­ m÷rgu leyti merkilegt skei­ Ý s÷gu bŠjarins. Ůa­ mß segja a­ ■a­ sÚ undanfari n˙tÝma atvinnuhßtta Ý sjßvar˙tvegi Ëlafsfir­inga, tengi gamla tÝmann og ■ann nřja. ┴rabßta˙tger­ lřkur, hlutdeild minnstu vÚlbßtanna Ý aflamagninu minnkar en nř skip, um og yfir 20 tonn, koma fram. Ůß byrja einnig tilraunir me­ vetrarrˇ­ra byrja.
Um 1945 var­ mikil endurnřjun Ý bßtaflota Ëlafsfir­inga, en ger­ ■eirra var svipu­ og ß­ur. ┴ ßrunum 1955 - 1960 rßku Ëlafsfir­ingar, H˙svÝkingar og Sau­krŠkingar saman togarann Nor­lending ËF 4 en um 1960 koma stŠrri skip, stßlskip m/siglingatŠkjum og nřrri vei­itŠkni Ý fj÷r­inn. ┴ri­ 1967 hŠttu ˇlafsfir­ingar a­ senda bßta su­ur ß vertÝ­ eins og tÝ­kast haf­i en hˇfu ■ess Ý sta­ a­ gera ˙t frß Ëlafsfir­i allt ßri­.
┴ri­ 1973 komfyrsti skuttogarinn Ëlafur Bekkur ËF2 til Ëlafsfjar­ar og ßri sÝ­ar Sˇlberg ËF 12 og me­ komu ■essara togara hefst tÝmabil skuttogaranna. Ůrßtt fyrir erfi­ hafnarskilyr­i hafa Ëlafsfir­ingar yfirleitt sta­i­ framarlega Ý ˙tger­, og skipastˇll ■eirra og afli oftast veri­ mikill mi­a­ vi­ stŠr­ sta­arins og er svo enn.

Landvinnsla:
┴ri­ 1879 reistu Siglfir­ingar salth˙s ß Kleifunum. Laust eftir 1890 reistu Akureyringar salth˙s Ý "Horninu". Um 1920 hŠttu Ëlafsfir­ingar a­ selja Akureyringum fisk og fˇru a­ verka sjßlfir. Fj÷ldi a­ila og fyrirtŠkja hefur komi­ vi­ s÷gu s÷ltunar ß Ëlafsfir­i, bŠ­i stˇr og smß, enda ß saltfiskverkun sÚr rÝka hef­ ß Ëlafsfir­i a.m.k. ß ■essari ÷ld.
Verkun sÝldar hˇfst ß Ëlafsfir­i ßri­ 1935 og skaut styrkari sto­um undir atvinnulÝfi­ og jˇk fj÷lbreytni ■ess, en sÝldars÷ltun var­ aldrei rß­andi ■ßttur, heldur skipa­i ■orskurinn alltaf fyrsta sŠti­. SÝldvei­ar og vinnsla er mikil ß ßrunum 1961-1966, en l÷g­ust af frß Ëlafsfir­i ßri­ 1968.
Sumari­ 1930 var hafist handa vi­ byggingu frystih˙ss ß Ëlafsfir­i, ■a­ var reki­ Ý nokkur ßr en 1941 var ■a­ lagt ni­ur og breytt Ý Hra­frystih˙s Ëlafsfjar­ar hf. ┴ri­ 1941 hefst hra­frysting hjß Hra­frystih˙si Ëlafsfjar­ar hf. og ßri­ 1962 tˇk til starfa Hra­frystih˙s Magn˙sar GamalÝelssonar.

═ gegnum tÝ­ina hafa ˇlafsfir­ingar reynt řmislegt fyrir sÚr Ý vinnslu sjßvarfangs. Fiski­juver Ëlafsfjar­ar, sem var ni­ursu­uverksmi­ja, tˇk til starfa 1949, en ßtti stuttan lÝftÝma. ┴ri­ 1950 var beinaverksmi­ja bygg­ ß Ëlafsfir­i og ßri­ 1957 var hŠgt a­ brŠ­a sÝld. H˙n var stŠkku­ 1963 og nř verksmi­ja reist ß r˙stum ■eirra g÷mlu ßri­ 1984. Engin starfsemi hefur veri­ Ý verksmi­junni sÝ­an 1998. ┴ri­ 1986-7 var ger­ tilraun me­ kavÝarvinnslu ß Ëlafsfir­i ß vegum SŠvers hf ogrŠkjuverksmi­ja var rekin um nokkurt skei­ ß vegum Magn˙sar GamalÝelssonar hf , en var seld burtu ßri­ 1991.
Landvinnsla Ý Ëlafsfir­i hefur dregist nokku­ saman ß undanf÷rnum ßrum. ١ er enn t÷luver­ vinnsla hjß Sigvalda Ůorleifssoni ehf. og StÝganda hf. Ůß eru nokkrir trillukarlar sem verka sinn afla sjßlfir.

Landb˙na­ur:
Landb˙na­ur var rekinn ß Ëlafsfir­i me­ hef­bundnu sni­i eins og gekk og ger­ist ß ═slandi , en ■ˇ var sjˇsˇkn alltaf stˇr ■ßttur Ý lÝfsbj÷rg Ëlafsfir­inga. Jar­ir voru yfirleitt litlar og undirlendi vÝ­ast af skornum skammti og oft ß tÝ­um ˇblÝ­ ve­rßtta sem setti mark sitt ß b˙skapinn, ■ˇtt hÚr sÚ ßkaflega sumarfagurt. ═ afmŠlisriti B˙na­arfÚlags Ëlafsfjar­ar sem spannar 90 ßra s÷gu ■ess mß sjß ■rˇun b˙skapar Ý grˇfum drßttum mest alla ■essa ÷ld. N˙ eru ekki m÷rg břli ■ar sem b˙skapur er stunda­ur a­ einhverju marki og sem a­alatvinnugrein. Ůa­ eru nßnast ekki nema Bakki, Kßlfsß og KvÝabekkur fyrrum h÷fu­bˇl Ëlafsfjar­ar, sem eftir standa.

I­na­ur:
═ kj÷lfar vaxandi ˙tger­ar, breyttra ˙tger­arhßtta og fj÷lgunar Ý fir­inum fer ■jˇnustui­na­ur a­ skjˇta rˇtum svo sem , byggingari­na­ur, vÚlsmi­jur, rafverktakar, og fleiri mŠtti telja. ┴ ■essum svi­um hafa Ëlafsfir­ingar noti­ gˇ­rar ■jˇnustu og njˇta enn og hafa lÝti­ ■urft a­ sŠkja anna­.

Eftir a­ samdrßttur hˇfst Ý fiskvei­um og -vinnslu hefur annars konar i­na­ur fest rŠtur Ý Ëlafsfir­i, ■ˇtt sjßvar˙tvegurinn sÚ enn■ß undirsta­an. N˙ eru Ý Ëlafsfir­i margvÝsleg fyrirtŠki sem byggja ß hugviti og handverki Ëlafsfir­inga, s.s. h÷nnun og smÝ­i fiskvinnsuvÚla, smÝ­i sl÷kkvi- og sj˙krabifrei­a og fleira.





Takk fyrir!

┴bending ■Ýn er mˇttekin