Kompan, Al■ř­uh˙si­ ß Siglufir­i; Helgi Ůorgils Fri­jˇnsson

Laugardaginn 9. j˙nÝ kl. 14.00 opnaráHelgi Ůorgils Fri­jˇnsson sřningu Ý Kompunni, Al■ř­uh˙sinu ß Siglufir­i.
Sřningin ber yfirskriftina Uppstilling me­ speglum og er a­ mestu nř verk unnin me­ Kompuna Ý huga.
Sřning Helga stendur til 24. j˙nÝ og er opin daglega kl. 14.00 ľ 17.00.

Helgi Ůorgils Fri­jˇnsson er fŠddur Ý B˙­ardal 1953, en břr og starfar Ý ReykjavÝk. Hann stunda­i nßm vi­ Myndlista- og handÝ­askˇlann Ý ReykjavÝk 1971 ľ 1976 og sÝ­an vi­ De Vrije Academie Ý Haag Ý Hollandi 1976 ľ 1977 og Jan van Eyck Academie Ý Maastricht Ý Hollandi 1977 ľ 1979.
Helgi Ůorgils er einn af okkar virtu og athafnamestu samtÝma listam÷nnum. Hann hefur sett upp fj÷lda einkasřninga hÚrlendis og vÝ­a um heim og teki­ ■ßtt Ý fj÷lda samsřninga.

Helgi Ůorgils segir um verkin sÝn:
Myndlistin mÝn fjallar um manninn og nßtt˙runa. Vi­fangsefni­ a­ vera ma­ur og merkjakerfi­ sem ma­urinn hefur komi­ sÚr upp og ■rˇa­ me­ sÚr. Ůannig lÝtur myndlistin ˙t fyrir a­ fara um vÝ­an v÷ll.á
╔g er alinn upp Ý fßmenni og er ■a­ ˇskiljanlegt, hva­ Úg hreifst af myndverkum sem Úg fann Ý bˇkum alveg frß ■vÝ Ý bernsku, ■egar Úg haf­i engan m÷guleika ß a­ skilja hva­ ■au stˇ­u fyrir. Ůau voru samt frßsagnir af atbur­um s÷gunnar og hugarßstandi tÝmans. Svo komu myndskreytingar me­ nßmsefninu o.s.frv.á
Ůannig er myndlistin mÝn skrßsetning ß tilvistinni Ý gegnum v÷r­u sagna og listar, sem er einskonar tungumßl, samhli­a ■essu tungumßli sem hver ■jˇ­ talar. ╔g fer inn Ý ■ennan hla­a s÷gunnar, hvar sem er Ý tÝma og r˙mi, og set ■a­ sem Úg finn inn Ý nřtt samhengi hugsunar. Mig langar til a­ hugsa ■a­ eins og samhverfu mannsins og nßtt˙runnar, sem bŠ­i renna saman og geta ekki runni­ saman Ý eina heild, eins og sagan sřnir. Ůa­ eru marglaga vÝddir Ý hverri mynd, stŠr­frŠ­ilegir fjarvÝddarpunktar og s÷gulegir. Myndirnar eru afsprengi heimsins.á
Upphafleg merking or­sins nßtt˙ra ■ř­ir fŠ­ing. Menning ■ř­ir upphaflega a­ vinna me­ e­a yrkja nßtt˙runa. Ůetta er ■ess vegna allt spurning um a­ finna merkingu ■ess a­ vera til, og hvernig s˙ hle­sla sem vi­ erum og ■a­ sem vi­ h÷fum gert sameinast allt Ý tungumßli sem vi­ stundum skiljum og stundum ekki, og ber fram nřjar spurningar.